mandag den 22. februar 2010

Mor-svælgerier

Bare en lille sidebemærkning.
Jeg har glædet mig til det stort set siden, My begyndte at sove på sit eget værelse for mange, mange måneder siden. Hidtil har hun kort sagt "ja!" ( vist mest for at slippe for at høre på mig, der står der og hænger i døren) eller hun har ignoreret mig, når jeg efter putning har stået i døråbningen og sagt et håbefuldt "go'naat" til hende. Men nu er hun begyndt at svare med et lille syngende "goo'naaat". Og det er SÅ hyggeligt, og sødt...og måske er det nok kun mig, som helt kan forstå, at det er værd at svælge rundt i mit barns nutterier på den måde. Og endnu værre er det jo så, at jeg lige nu tvinger jer andre til svælge med. Sorry. Men sødt er det altså...

Had-kærlighedsforhold

Der er ting, man hader før man får børn, og som man stadig hader, når man har fået børn. Såsom Teletubbies. I will always hate, det holder jeg altså fast i! Og så er der ting, som man på en eller anden mærkelig måde bliver forført til at elske lidt, fordi man oplever det gennem sit barns øjne. Selvom man ville have forsvoret det.
Sådan er det hjemme hos os med Carsten & Gitte. Carsten & Gitte er vist nok skabt af Anders Morgenthaler og bliver sendt på DR. Og de og hele deres univers, er simpelthen noget af det grimmeste, jeg nogensinde hat set! Og jeg har syntes, at de var støjende, irriterende og bare alt, alt for grimme, til at de skulle have lov at blive lukket ind i vores stue herhjemme. Men så fik My en bog. Og så var vi solgt. Eller My og hendes far var. De har læst den som godnathistorie, og jeg har kunnet høre dem grine og fjolle sammen om bogen...ikke særlig godnat-agtig læsning, men hyggeligt. Og så må man jo overgive sig, for måske er det grimt, men det går tydeligvis rent ind hos barnet, og hvis man selv giver det en chance, så kan man godt forstå hvorfor. Gitte har så store tænder, at hun savler konstant, og hun snotter så meget, at hun kan lave (og laver!) halskæder af sit snot. Carsten har en dum stemme, er tit ramt af udslæt og er i det hele taget også lidt ulækker. My elsker det. Da My og hendes far havde læst den første bog i laser, måtte vi på biblioteket og låne den næste, og stor var lykken, da vi idag med posten modtog endnu et eksemplar i rækken:


 

Bogen hedder "Carsten & Gitte - Sommerfugle i maven". Og den der tunge, man kan se i Carstens mund, den kan man røre ved. Den er simpelthen så godt lavet, at My næsten er bange for at røre den. Den er helt blød og klistret og ULÆKKER! Og selve bogen, som er en pop-up-bog, er handler alt muligt, men mest om sjove udtryk såsom "sommerfugle i maven" og "tudse i halsen". Og midt i alt det klamme og grimme er det faktisk både sjovt og ret så lærerigt. 
Jeg anbefaler Carsten & Gitte (mest i bøger, i TV fænger de ikke rigtigt herhjemme i hvert fald). Også selvom man skulle tro, at det var løgn!

onsdag den 17. februar 2010

Det ømmeste punkt

Igår var min veninde i nogle (lange) timer rigtig alvorligt bange for, at hun måske havde mistet sin datter, som var forsvundet i de norske fjelde. Heldigvis endte det rigtig lykkeligt. Gudskelov.
Havde jeg ikke selv haft en lille pige, havde jeg stadig været ked af det og dybt bekymret på min venindes vegne igår. Men når man selv har fået barn og er blevet en forælder, så er der altså en helt speciel forældresolidaritet og medfølelse, som forbinder én til andre forældre. I det hele taget, men især når noget med ens børn er rigtig lykkeligt eller aldeles grusomt. Og man gribes af en meget dybere både glæde og angst på andre forældres vegne, særligt de forældre, som også er i ens venne- og bekendtskabskreds.
Og nogle gange, som igår, får det én til at tænke lidt dybere over livet.

At have fået min lille pige, er det lykkeligste og mest forfærdelige, der nogensinde er sket for mig. Til at starte med forfærdeligt, fordi (udover at konceptet søvn pludselig forsvandt ud af mit liv) jeg pludselig stod og følte mig magtesløs over for et kæmpe ansvar, og oplevede en lidt hård og stædig fødselsreaktion, som var lang tid om at slippe mig.
Siden er kærligheden blomstret og hun er min store, store kærlighed. Og det i sig selv er en lykke for mig, fordi jeg har oplevet, at de store stærke moderfølelser ikke bare var der som en selvfølge fra starten. Hun gør mig lykkelig med sin tilstedeværelse og sit kærlige og magiske væsen hver dag. Helt ærligt og uden tandsmør på. (Og nogle dage skidetræt, underskuds-agtig og irriteret, ja da!)

Men på en dag som igår (og såmænd da også på en helt almindelig udramatisk dag, hvor barnet bare er umuligt), bliver jeg mindet om, hvorfor det også er så forfærdeligt at få et barn. Fra det øjeblik det lille væsen er i ens verden, har man ikke bare fået verdens ømmeste punkt, man har fået et stort, gabende og blodigt hug ind i den sårbareste achilleshæl. Aldrig har livet været så værdifuldt, aldrig har der været så mange følelser på spil og aldrig har jeg haft så meget at miste som nu. Jeg har heller aldrig været så bange for SELV at dø som nu, for tænkt hvis min lille pige skulle vokse op uden sin mor? Det er jo på den ene side enormt morsomt så selvhøjtidelig man bliver, når man bliver mor, for man er jo i den grad UUNDVÆRLIG, ikke sandt? På den anden side er det tragisk, for dels tror jeg også, at det er den følelse, som er med til at mange kvinder ( OG JEG!) let kommer til at reducere os selv til kun at være mor, og vi glemmer at dyrke og prioritere os selv lidt. Og dels er det jo forfærdeligt, at man i bund og grund går og undertrykker en dødsangst hver dag. Sådan i større eller mindre grad. Jeg ved jo godt, at det jo ikke er sådan, at alle mødre går tynget og hulkende rundt til daglig. Men alligevel ligger angsten der jo i et eller andet dybt følelseslag. Og endnu mere forfærdeligt er det for lidt sarte sjæle som jeg selv (åbenbart), som tager det hele så alvorligt og tungt, at man er mere trist end glad for at have fået sit lille nyfødte barn. Og for nogle også udvikler sig til en reel fødselsdepression.

Men i gårsdagens tankerække nåede jeg også frem til, at der jo er en mening med galskaben. For angsten er jo (surpriiiise) også med til at få en til at sætte pris på det, man har. At glæde sig over livet, de små hjertesmeltende øjeblikke, opleve en grund til at være her. Som f.eks. når den lille fis lige pludselig vender sig om fra legetøjet og siger:"Skal vi ikke lige synge en sang i stedet for at snakke?". Det er da fantastisk!

Lykken er vel at vide, at man har meget at miste, rigtig meget at glæde sig over og helt uendeligt meget at leve for. Bare nogen lige gad at love én på forhånd, at man aldrig vil blive udsat for at miste det. Ik?

tirsdag den 16. februar 2010

Yndlingssyn

Så blev det fastelavn, og My hoppede glad og forventningsfuld i Pippi-tøjet. Men man kan altså godt blive lidt betuttet, når folk, man troede man kendte, pludselig bliver fremmede at se på med hatte, skæg og lange parykker. Men når det kommer til stykket...er der så noget, en bolle med sukker på ikke kan klare?






Og så ved jeg ikke, hvad det er. Men selvom de her små bitte fletninger på det her tidspunkt var ved at flette sig lidt op, så er der bare noget ved det her syn. Jeg kan stirre og stirre på den lille fletninge-nakke. Og så er der bare flere følelser i maven, end der er plads til.



onsdag den 10. februar 2010

Pip af Pippi?





Man bliver altså lidt bims af sådan nogle (mange, siger jeg, MANGE) dage, hvor man bare er inde, slet ikke kommer ud af huset, og dagen består af Pippi, Tommy, Annika, bræk og tøjvask, der altsammen kører i loop. Så bims, at jeg lige skulle tage en dyb indånding, før jeg kunne holde ud at tænke i Pippi-kostume, og komme videre med Mys fastelavns-outfit. Men op på den prikkede hest måtte man jo, og nu er jeg også næsten færdig. Jeg har tegnet, klippet, syet knaphuller (sprutte, hvæse), highfixet, strøget og applikeret. Og nu mangler strømper og strømpebåndet bare, som jeg lige skal have taget mål til. Og ja, det er blevet en lidt tillempet version af originalen, for midt i det hele fik jeg lyst til, at hun også vil kunne bruge Pippi-kjolen bagefter. Så det, der skulle være røde, storkøkkenternede lommer, er blevet til laber liberty, som passer mit matche-fikserede hoved lidt bedre farve-kombi-mæssigt. Som så:


Og nu, hvor jeg så næsten er færdig og kan træde ud af den her Pippi-tidslomme, har jeg så lige opdaget denne lille detalje blandt Mys legetøj...


Hmm... med en lille fiks gul trøje, strikke strik....

søndag den 7. februar 2010

And the winner is..

Dadadaaaaaa....Frk. Munk!
Jeg har bedt Sune sige et tal mellem 1 og 7 (antallet af tilmeldte i lodtrækningen), og hans valg falgt på tallet 4. Og Frk. Munk er den 4. deltager, som har skrevet en kommentar.

Tillykke! Send mig en mail med din adresse (du har vist min mailadresse), så sender jeg kaffen til dig!

God aften.
Sofie

Pippi på stand by


Jeg burde sidde og sy lige nu. Jeg har indsamlet, -købt og glædet mig til at klippe og tegne og kæmpe med skråbånd. Men indtil videre er det her, så langt som jeg er kommet med at lave Mys Pippi Langstrømpekostume til fastelavn. Og hvis det ikke var fordi, at My er ramt af en lidt stædig maveinfluenza (eller noget), så ville Pippi-tøjet være både hendes og min førsteprioritet lige nu. Hun har kigget og pillet ved sagerne og spørger hele tiden, om jeg skal lave Pippikjole til hende af det der "dof"? Og det gør jeg. Men indtil videre ligger strømper, knapper og "doffet" altså og venter, for jeg vasker sengetøj, sovedyr, gulv, barn og ikke mindst havregrød ud af børnehår i ét væk denne weekend. Nu har jeg lige puttet den lille blegfis, og håber en lille lur hjælper. Og at hun snart har lyst til andet end lyserød "smoofie", som hverken maven, sofaen eller det hvide sovedyr er særligt vilde med.

Men men, not to worry! Jeg husker stadig at trække lod om skøn kaffe i aften! Du kan stadig nå at tilmelde dig. Jeg trækker lod ca. kl. 21.
God søndag.

torsdag den 4. februar 2010

En tøs! # 2

Eller bare P.S.
Ja, træerne vokser jo heller ikke ind i tøsehimlen. Da jeg puttede My i seng her til aften, afsluttede hun (ligesom i går og aftenen før) godnat-ritualerne med ordene: "Imorgen får jeg en motorcykel!. En sort! Det kunne jeg rigtig godt tænke mig!"
Jeg ved virkelig ikke, hvor den idé stammer fra?? Alle besynderligheder og skøre indfald i den retning plejer at stamme fra Pippi Langstrømpe...men det kan vist ikke lige passe i det her tilfælde.
I morgen må jeg lige høre, hvem det er hun omgåes, som har sådan én, og som må have inspireret til ønsket.
Men ok, pink neglelak og sort motorcykel. Det holder sgu da!

En tøs!

Er hvad jeg har. Og jeg er lykkelig for det og for hende. Og for at hun er sådan i sit lille tøsehoved, at hun kommer hjem fra dagpleje og spørger, om hun ikke godt må få neglelak på...også på tæerne, mor! Pink!
DET må hun...




Jeg beklager billedkvali'en. Hun sidder musestille mens både fingre- og tånegle bliver lakeret, og mens de tørrer. Men til sidst var det altså lidt svært at sidde stille. Fantastisk tøs. Alle mødre skulle have lov at få en tøs til at tøse med.

onsdag den 3. februar 2010

Sooooommer, sommer og sol...

Jeg har på uforståelig vis formået at dreje nakken af led i løbet af natten. Dagen idag bliver derfor tilbragt på sofaen med varmedunk, og masser af gode, helbredende karma-tanker til nakken. Øv. Det har sneet det meste af dagen, og nu er solen lige brudt en anelse igennem, og jeg ligger og dagdrømmer og længes efter den slags her...


Orv, hvor jeg glæder mig til forår og sommer.

tirsdag den 2. februar 2010

Mmmmhhhhh away...

Nå, godt så. Så er det blevet tid til, at jeg går all the way med min blog, og bringer min første give away. Min private kok (og dancer...ja, det er bare min mand), har gennem længere tid ristet kaffebønner selv, og det er altså noget ganske andet end selv de allerdyreste ristede luksusbønner, man kan få, skulle jeg hilse at sige. Jeg nyder dem hver aften, og nu skal I andre have chancen for at få fingrene i en helt og aldeles gratis smagsprøve, sendt lige til døren. Så, søndag aften (7/2) trækker jeg lod blandt faste læsere om en portion hjemmeristede luksus-kaffebønner, øko, øko, øko natürlich! For at deltage i lodtrækningen, har du følgende muligheder:

1) Faste læsere skriver blot en kommentar, så er du med! (1 lod)
2) Meld dig som fast læser (1 lod)
3) Skaf en ny fast læser, så deltager du med to lodder. Skriv i kommentarfeltet, hvem du har skaffet.




Glæder mig til at trække den heldige...held og lykke!

Sofie
Related Posts with Thumbnails