Søndag, sne og what to do?

Det er søndag. Med virkelig meget sne. Overalt. Stod op til ambitioner om snemandsbyggeri i haven med entusiastisk mand og barn. En del duplobyggeri og en lidt for kort eftermiddagslur senere (barnets) må jeg indse, at det bare ikke går. Der ligger sne i haven i knæhøjde... I går besluttede vi at kælke op at købe lidt ind, og måtte vende om halvvejs, fordi barnet græd af kulde.Det var simpelthen bare for koldt og ikke spor sjovt. Og dermed må man nok konkludere, at ambitioner om at bygge snemand i knæhøj sne meget hurtigt bliver meget lidt sjovt, når ens knæ sidder en del lavere end de voksnes...Øv...hvad dælen gør man så med al den sjove sne, når den slet ikke er sjov? På sådan en dag længes jeg efter forår og savner sommer, hvor man slet ikke behøver lave noget særligt, men bare er ude i vejret.

Undskyld jeg bander.

Men det er eddermame længe siden, at vejret har været så dejligt, smukt og solrigt. Jeg elsker vinter, og lider heldigvis slet ikke af vinterdepression som så mange andre. Men altså, denne vinter, synes selv jeg, er laaaang og må godt snart må se at dampe af. Bare sneen og den der umenneskeligt kolde blæst. Men så får man en dag som idag, og så kan man vist ikke klage. Alt er godt. Synes jeg. Især My, der kigger på mig og spørger, om jeg laver halløjsa med øjnene, når jeg blinker til hende. Og så de der bittesmå spark, jeg kan mærke inde i maven. Begge dele er balsam for sjælen, og suppleret med lidt stærk vintersol snerper det faktisk lidt hen ad lykke. Kan man godt sige sådan noget, uden at det lyder kvalmt?