P.S. Juhuuuuuu og lidt øv.

Jeg indhenter vist lige lovlig meget af det forsømte på bloggen idag, men jeg bliver altså lige nødt til at vise jer det her

Jeg elsker altså, når man finder gode ting i sine gemmer, som man helt havde glemt, at man havde. Det her er bestemt ingen undtagelse. Da jeg skulle tage billeder til mit forrige indlæg om mormors kasser, fik jeg kigget kasserne igennem, og se så lige. Alle de her skønne fjer og mange flere lå sjovt nok i kassen med mærkaten "fjer" på. Dem havde jeg glemt alt om, så jeg må se at finde på noget, jeg kan bruge lidt fjer til. Og midt i al glæden kan man jo så godt ærgre sig lidt over, at man ikke huskede på dem, da man stod der og skulle være innovativ med adventskrans, dørpynt og kalenderlysdekorationer. Lidt øv, men så må det noteres til glæde for næste års pynt.

Mormors kasser

Da min mormor skulle fraflytte sit hjem gennem 40-50 år, var hendes krea-rum i kælderen en guldgrube uden lige. Og det bedste var, at vi måtte tage, hvad vi ville have. Der var kasser og atter kasser med silkepapir, glanspapir, farvet karton, guldborder, bånd, glimmer, glitter, rester af tapet og voksdug fra det forrige århundrede. Det var kort sagt et slaraffenland for enhver kreativ sjæl. Og noget af det bedste var dem her:

Kasserne. Lige så længe jeg kan huske, at jeg sukket efter at eje bare én. Det er simpelthen de fineste, gode gamle og gedigne kassersom jeg slet ikke tør tænke på, hvad ville koste idag. De er stort set ikke slidt selvom de må have mindst 30-40-50 år på bagen, og nu er de mine! Eller, det her er jo kun et lille udsnit, for jeg tror der var 30-40 af dem i kælderen, og der er jo også andre damer i min familie, plus en bror med sans for kvalitet, damn it. Så kasserne er fordelt mellem os, og kan jo rumme hvad som helst, både tøselir og drengegrej. Bemærk det lille vippelåg, som gør det muligt at snige ting i kasserne, uden at tage dem ned...rigtig fiks detalje, når man er et lille, dovent rodehoved, som samtidig kan lide at tingene komme på plads. Jeps. Rektangulære, praktiske, gode!

Saanktaa Luuciiaaaaa, Sanktaaaa Luciaaaaa

Sådan ser det ud, når man står og venter på Luciaoptog i Tivoli på en rigtig kold søndag aften. Billedet er måske ikke af den bedste kvalität, men jeg synes egentlig, det afspejler situationen og oplevelsen meget godt. Enormt meget hygge, stemning, glæde og imponade over Tivoli i julen 2009. Og så samtidig også lidt for meget kulde (måske især om tæerne, - damn de dyre støvler...børnetæer  formår jo at blive kolde UANSET hvor mange, hvor få og hvor uldne og u-uldne lag, de pakkes ind i). Og lidt for megen venten i hektisk menneskemylder...og en far der hentede varm kakao, og kom for sent tilbage til højdepunktet, hvor de små bekronedes sang bølgede forbi os. Men vi fangede dem henne ved Nimb og ved nu til næste år, at det er dér, man skal tage opstilling fra starten, for at få den helt rigtige udsigt. Og hvis politiet så også kunne indstille deres helikopter til at hænge et andet sted end lige over Nimb til næste år, SÅ bliver det rigtig fint.
Men når det så er sagt, skal man jo ikke klage. Der ER jo fint derinde, jeg kan på helt mainstream, kommerciel og banal vis ikke få nok af de dér gyldne hængepile ved søen i Tivoli, -det er altså smukt. Og barnet var glad (græd godt nok lidt over, at Lucia var slut...så poetisk) og fik sit første (og tydeligvis IKKE sidste) kakao-mælkeskæg, og vi voksne kyssede og sneen dryssede. Og så er det ikke engang løgn. Tilgiv mig rimet for julehistoriens og romantikkens skyld.

Lidt af det + lidt af det = minder?

Ej, jeg har været sløv på bloggen den sidste uge (eller uger??). Men det er også fordi, der foregår ting og sager, når det er julemåned. Som kræver tid og hygge. Som det her

Og alt muligt andet, som er alt for (jule)hemmeligt, til at blive afbilledet på bloggen. Og ja, Jeg har rent faktisk taget mig sammen til at lave lidt julebag i år, og det fik mig til at tænke på, hvad det er, der sker for mig med julen og tid sådan cirka hvert år. I november har jeg en million tanker, billeder (altså dér inde i hovedet ikke?) af, hvor julet det hele skal blive. Og alligevel tager tiden fusen på mig, og pludselig er det jul. Men i år får den ikke lov at smutte uden om, den julemåned. I år skal der gennemjules, for det er sådan, tiden fyldes ud, får fylde og det er faktisk lig med hyggelige, rare juleminder. Og de er slet ikke dårlige at samle på.

When you wish upon a staaaaaar *

Jeg har været syg eller noget, der ligner, de sidste dage. Og det er da ualmindeligt irriterende. Dels fordi jeg har måttet ligge som en anden Maude hver andet øjeblik, og dels fordi jeg nu er kommet helt bagud med julepynten og -stemningen i det hele taget. Altså jeg kan slet ikke komme op i julegear! Og jeg som tog hul på det hele tidligere end normalt, - nu skulle der jo gerne være hygge, knas, lys, juledufte og pynt på dameblads-måden i alle kroge, karme og kaminåbninger. (Ja da, vi har masser af kaminer, - på Disneymåden...I wish). Nå, nu er det blevet til en enkelt vindueskarm, adventskrans og lidt kalenderlysdeko. Smukt omgivet af nullermænd og støv fra brændeovnen...not so Disney. Så jeg må vel igang, selvom mit korpus stadig mærker sengen kalde...bare man havde en Jesper Fårekylling, der ligesom svingede med noget tryllestav, ryddede op på Mary Poppins-måden og lige fik ens wishes til at komme true... Måske blæser skidtet selv ind i krogene, hvis jeg bare sidder her og hoster længe nok. Sådan à la sommerfugle-effekten.