Viser opslag med etiketten fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fastelavn. Vis alle opslag

tirsdag den 16. februar 2010

Yndlingssyn

Så blev det fastelavn, og My hoppede glad og forventningsfuld i Pippi-tøjet. Men man kan altså godt blive lidt betuttet, når folk, man troede man kendte, pludselig bliver fremmede at se på med hatte, skæg og lange parykker. Men når det kommer til stykket...er der så noget, en bolle med sukker på ikke kan klare?






Og så ved jeg ikke, hvad det er. Men selvom de her små bitte fletninger på det her tidspunkt var ved at flette sig lidt op, så er der bare noget ved det her syn. Jeg kan stirre og stirre på den lille fletninge-nakke. Og så er der bare flere følelser i maven, end der er plads til.



onsdag den 10. februar 2010

Pip af Pippi?





Man bliver altså lidt bims af sådan nogle (mange, siger jeg, MANGE) dage, hvor man bare er inde, slet ikke kommer ud af huset, og dagen består af Pippi, Tommy, Annika, bræk og tøjvask, der altsammen kører i loop. Så bims, at jeg lige skulle tage en dyb indånding, før jeg kunne holde ud at tænke i Pippi-kostume, og komme videre med Mys fastelavns-outfit. Men op på den prikkede hest måtte man jo, og nu er jeg også næsten færdig. Jeg har tegnet, klippet, syet knaphuller (sprutte, hvæse), highfixet, strøget og applikeret. Og nu mangler strømper og strømpebåndet bare, som jeg lige skal have taget mål til. Og ja, det er blevet en lidt tillempet version af originalen, for midt i det hele fik jeg lyst til, at hun også vil kunne bruge Pippi-kjolen bagefter. Så det, der skulle være røde, storkøkkenternede lommer, er blevet til laber liberty, som passer mit matche-fikserede hoved lidt bedre farve-kombi-mæssigt. Som så:


Og nu, hvor jeg så næsten er færdig og kan træde ud af den her Pippi-tidslomme, har jeg så lige opdaget denne lille detalje blandt Mys legetøj...


Hmm... med en lille fiks gul trøje, strikke strik....
Related Posts with Thumbnails