Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

tirsdag den 22. juni 2010

Stor pige, stort værelse...og snart storesøster


Når man snart skal være storesøster (måske allerede om et par uger), har man brug for et STORT værelse, hvor man kan lege, tegne, høre musik, invitere gæster ind, og sove i fred. 



Det bedste af det hele ved, at værelset nu langt om længe er nææææsten færdigt er, at My er SÅ glad for det. I går hængte jeg et dynebetræk op over hendes hyggekrog med madras og puder og lavede hule for hende (den hyggekrog bliver vist også ret anvendeligt for os andre i den meget nære fremtid, når den ene forælder får brug for at forlade dobbeltsengen og få lidt sammenhængende søvn.) "Tak, det var sødt af dig", jublede My så lige så nutte-artigt, hvilket (inden det hele bliver FOR nuttet) var en rigtig dejlig afveksling fra pjevs, piv og gråd fra en lille pige, som i den grad kan mærke, at mors energi er nedadgående.
Den store mave er i vejen for gode, store kram og vild leg, og selvom hun både virker glad og interesseret i både mave, indhold og snak om at blive storesøster, så fornemmer hun vist også, at det hele snart bliver lidt anderledes, end det plejer. Don't we all.  
Jeg skal have tage nogle bedre billeder af selve rummet, men foreløbig er jeg ikke nået længere end til at få lidt detaljer fra værelset med. Det når jeg nu. Der har været gang i den med færdiggørelsen af værelset, så denne uge står på afslapning og stilfærdige barselsnusserier, inden vi i næste uge skal pakke usandsynligt meget ned og med, når vi tager hul på sommerferien.  

torsdag den 21. januar 2010

Undskyld jeg bander.

Men det er eddermame længe siden, at vejret har været så dejligt, smukt og solrigt. Jeg elsker vinter, og lider heldigvis slet ikke af vinterdepression som så mange andre. Men altså, denne vinter, synes selv jeg, er laaaang og må godt snart må se at dampe af. Bare sneen og den der umenneskeligt kolde blæst. Men så får man en dag som idag, og så kan man vist ikke klage. Alt er godt. Synes jeg. Især My, der kigger på mig og spørger, om jeg laver halløjsa med øjnene, når jeg blinker til hende. Og så de der bittesmå spark, jeg kan mærke inde i maven. Begge dele er balsam for sjælen, og suppleret med lidt stærk vintersol snerper det faktisk lidt hen ad lykke. Kan man godt sige sådan noget, uden at det lyder kvalmt?  

mandag den 11. januar 2010

Tandlæger & TinsolDATER

Der kan nå at ske meget på en dag, sommetider. Denne startede med, at My skulle til tandlægen for første gang. Og må jeg sige: Mes compliments til tandlægens pædagogiske evner...NOT! Det skal lige siges, at My af uforklarlige årsager er uhyre flink til at få børstet tænder, og at det aldrig har været en årsag til skrig-hyl-episoder i denne husstand. Dem har vi så haft på andre områder, men den tager vi lige en anden god gang...

Det startede ellers meget godt og pædagogisk med et lille kig på Bamse og Kylling og deres tænder. Men nu er My sjældent sen til at fornemme, når der er "voksen-tricks" i luften, såsom fikse overtalelsesmetoder. Så hun stak i et hyl, og brugte så resten af tiden på at brøle mig ind i brystkassen, mens tandlægen plaprede febrilsk og skingert derudaf som en småhysterisk høne, med fængende, super-kommunikative bemærkninger som "jeg har sørme også et barnebarn på din alder, er det ikke sjovt?".

Jo! Det synes en to-årig da, er noget af det morsomste!! Glem alt om tårer, jeg smækker da bisserne på bordet, og lader den fremmede dame rode mig i munden! Jeg forsøgte helt roligt at sige, at hvis vi lige gav hende et øjeblik, til at få reaktionen ud, så ville det gå fint. Men man sætter åbenbart ikke ekstra tid af, til at skabe grundlaget for et roligt og vellykket første besøg hos tandlægen. Så tilsidst mente Fru Kluk, at hvis "Mor lige holder hende fast, så gør vi det hurtigt". Sådan, well done. Så skal hun nok elske tandlæger fra nu af.
Nå, men et klistermærke og en lilla tandbørste med glimmer rigere, kan man jo hurtigt komme sig over det meste, og hvis det ikke kan gøre det, så er det her noget af det bedste, man kan møde på sin vej, når man trænger til en lille opmuntring.



My insisterer på, at det er tinsoldater. Og ikke bare det, - der skal tryk på "dater". "Efter dem, Mor, det er tinsolDATER!!". No problem...Mor vil også gerne følges lidt med dem :)
Related Posts with Thumbnails