Krea med skyer

Jeg er ved at lave en uro til Isa. Efter inspiration fra denne dame er jeg gået i sky-mode, og er lige nu ved at finde ud af udformningen. Jeg syr dem i hånden for hyggens skyld, sandsynligvis i libertystof, og fylder dem med enten uld eller bamsefyld, alt efter hvor meget jeg tror, der kommer til at blive savlet og tygget på dem, og hvor tilsvarende helse-agtige, de bør være.

Måske bliver den med regndråber helt som i linket oven for, men det kunne også let gå hen at blive en modificeret udgave, som jeg ikke er helt færdig med at udtænke. For jeg kan bedst lide at holde mig til min krea-præmis som er, at tingene skal kunne bruges til flere formål. Jeg er ret vil med både de smarte, forenklende og besparende elementer i den tankegang, og især når det kommer til stort og småt børneudstyr og -legetøj. Når f.eks. et stykke legetøj har flere anvendelsesmuligheder, har man jo dels fået mere for sine penge, man behøver knapt så meget udstyr derhjemme og med på farten, og så får tingene også et meget længere og lidt mere bæredygtigt liv. Og det synes jeg alt sammen selv er brand smart og noget, man godt kan bruge i den tid, hvor man har småkravl i hjemmet, som konstant vokser fra og ud af alting. Har selv lige lagt et hav af babytøj i kælderen, som ungen allerede er vokset fra. Shit der er fart på i det første år!
Derfor vil jeg gerne lave uroen, så i hvert fald nogle af "dingle-elementerne" fra uroen kan tages af, og sættes på barnevognen som uro eller legetøj. Er den sej nok, kan den også sagtens bruges som hyggeligt element over sengen eller i et hjørne af børneværelse, når hun er blevet større. My har i hvert fald allerede forhørt sig om den ikke skal hænge inde på værelset. Der kommer billeder senere, nu må jeg til synålen, mens bebsen sover skønhedssøvn. (Jeg burde i virkeligheden gøre det samme, hvis man spørger mit spejlbillede)

Mundvand

Se, hvad jeg købte i går. Det er altså pænt.

Der er noget med nuancer generelt, som jeg simpelthen ikke kan stå for. Ligesom når tekstiler eller sytråd ligger og står sammen i nuance-farveorden. Slikbutik go home, for det er virkelig noget, som kan gøre det svært for mig at styre mig. Det her er lækker merinould, som fingrene bliver helt lanolin-fedtede af at arbejde med, mums! Det bliver til et hæklet babytæppe, -stribet er planen. Bliver spændende om tæppe eller baby kommer først i mål.

Langt om længe

Fik jeg taget mig sammen til at lægge billeder på bloggen af de stole, som jeg for læææænge siden proklamerede, at jeg skulle istandsætte.

Det startede sådan her:

Og fortsatte sådan her

Og endte omsider sådan her

Det lyder lige lovlig meget frelst og à la Bonderøven, når jeg siger, at det er noget af det bedste jeg ved at genanvende gamle ting. Men jeg siger det lidt alligevel. Og synes selv, at de er blevet fine og hyggelige.

Pip af Pippi?

Man bliver altså lidt bims af sådan nogle (mange, siger jeg, MANGE) dage, hvor man bare er inde, slet ikke kommer ud af huset, og dagen består af Pippi, Tommy, Annika, bræk og tøjvask, der altsammen kører i loop. Så bims, at jeg lige skulle tage en dyb indånding, før jeg kunne holde ud at tænke i Pippi-kostume, og komme videre med Mys fastelavns-outfit. Men op på den prikkede hest måtte man jo, og nu er jeg også næsten færdig. Jeg har tegnet, klippet, syet knaphuller (sprutte, hvæse), highfixet, strøget og applikeret. Og nu mangler strømper og strømpebåndet bare, som jeg lige skal have taget mål til. Og ja, det er blevet en lidt tillempet version af originalen, for midt i det hele fik jeg lyst til, at hun også vil kunne bruge Pippi-kjolen bagefter. Så det, der skulle være røde, storkøkkenternede lommer, er blevet til laber liberty, som passer mit matche-fikserede hoved lidt bedre farve-kombi-mæssigt. Som så:

Og nu, hvor jeg så næsten er færdig og kan træde ud af den her Pippi-tidslomme, har jeg så lige opdaget denne lille detalje blandt Mys legetøj...

Hmm... med en lille fiks gul trøje, strikke strik....

P.S. Juhuuuuuu og lidt øv.

Jeg indhenter vist lige lovlig meget af det forsømte på bloggen idag, men jeg bliver altså lige nødt til at vise jer det her

Jeg elsker altså, når man finder gode ting i sine gemmer, som man helt havde glemt, at man havde. Det her er bestemt ingen undtagelse. Da jeg skulle tage billeder til mit forrige indlæg om mormors kasser, fik jeg kigget kasserne igennem, og se så lige. Alle de her skønne fjer og mange flere lå sjovt nok i kassen med mærkaten "fjer" på. Dem havde jeg glemt alt om, så jeg må se at finde på noget, jeg kan bruge lidt fjer til. Og midt i al glæden kan man jo så godt ærgre sig lidt over, at man ikke huskede på dem, da man stod der og skulle være innovativ med adventskrans, dørpynt og kalenderlysdekorationer. Lidt øv, men så må det noteres til glæde for næste års pynt.

Mormors kasser

Da min mormor skulle fraflytte sit hjem gennem 40-50 år, var hendes krea-rum i kælderen en guldgrube uden lige. Og det bedste var, at vi måtte tage, hvad vi ville have. Der var kasser og atter kasser med silkepapir, glanspapir, farvet karton, guldborder, bånd, glimmer, glitter, rester af tapet og voksdug fra det forrige århundrede. Det var kort sagt et slaraffenland for enhver kreativ sjæl. Og noget af det bedste var dem her:

Kasserne. Lige så længe jeg kan huske, at jeg sukket efter at eje bare én. Det er simpelthen de fineste, gode gamle og gedigne kassersom jeg slet ikke tør tænke på, hvad ville koste idag. De er stort set ikke slidt selvom de må have mindst 30-40-50 år på bagen, og nu er de mine! Eller, det her er jo kun et lille udsnit, for jeg tror der var 30-40 af dem i kælderen, og der er jo også andre damer i min familie, plus en bror med sans for kvalitet, damn it. Så kasserne er fordelt mellem os, og kan jo rumme hvad som helst, både tøselir og drengegrej. Bemærk det lille vippelåg, som gør det muligt at snige ting i kasserne, uden at tage dem ned...rigtig fiks detalje, når man er et lille, dovent rodehoved, som samtidig kan lide at tingene komme på plads. Jeps. Rektangulære, praktiske, gode!

Jul hjemme hos mig

Henne i mit liv har grundstemningen i julen altid ligget op ad Peters Jul. God, gammeldags og traditionsfast jul, uden svinkeærinder og fikse nye idéer. Og dog. For 3 år siden blev min mand og jeg gift 2. Juledag, så lidt programændringer er det jo blevet til. Men nogle hyggelige nogle af slagsen.
Men derudover skal alt gå efter en nogenlunde lige snor. Juletræet SKAL være rødgran, det SKAL være pænt og symmetrisk, og det har altid været en dagslang jagt, som endte med sure børne-miner, hvis ikke træet var helt som det skulle være. Det lyder sørme hyggeligt...tjoh..men det var og er det. Træet tages først ind Lille Juleaften, og pyntes efter alle børn er puttet. Jeg er desværre ikke barn mere...
Vi er aldeles ureligiøse, og eftersom min mor er jordemoder, har vi taget en bornholmsk tradition til os (min og min mands familie bor på Bornholm) og har en stork (kreeret af moi-même) i toppen.
Juleaften spiser vi først risengrød og så gås med alt det gode til. Og min far serverer en himmelsk rødvin. Og så danser vi om juletræ, og så er der kaffe, avec, småkager, chokolader og gaver, skønt!

Men inden vi når så langt, er der stadig en julemåned at glæde sig til...
Min 92-årige mormor var kunstner da hun stadig arbejdede. Hun levede, til tider oven i købet fedt, af at lave papirkunst og hun dekorerede bl.a. Illums Bolighus' julevinduer med sine ting. Hun var uhyre dygtig og opfindsom, og jeg elsker når det er tid til at finde julepynten frem, og placere mormors fine ting rundt omkring. Som barn var min søster og jeg med til juleudstillinger og ferniseringer, og hjalp med at sælge hendes ting, og jeg kan huske fornemmelsen af at føle mig lidt vigtig på hendes vegne. Jeg beundrede hende og gør det stadig, for hendes evner og for det, at hun har placeret "mærker" fra sit liv, som vil leve efter hende. Vi i familien, og andre mennesker, som ejer hendes ting, vil så længe de holder, kunne tage tingene frem og glæde os over dem. På den måde vil hun altid blive ved med at være her, også når hun ikke er her mere.

Og nu er det nu! Jeg gider ikke vente til 1. søndag i advent, som jeg plejer (hov! var det ikke en fiks ny idé??), og starter i dag med at pynte op og gøre ved. Imorgen tager My og jeg på tur, og finder fine ting til adventskransen og dekorationen til kalenderlyset. I'll be back med det hele!

De sover, Mor!

Ja, så skidt da. Her kommer de mus, selvom jeg ikke er helt stolt ved dem..navnlig ikke ørerne. Man skal lige øve sig lidt, for at filten bliver fast og kraftig nok. Derfor har ørerne ikke helt fået den rette rejsning, om man så må sige, og sidder ikke helt godt nok. Så jeg forsøgte at kompensere med lidt broderet fjæs, og de glade øjne blev, som My konstaterede, måske lidt sovende at se på. Og hvad kan man så overhovedet lege med dem? Men det taknemmelige barn kan lide dem, og det er jo det vigtigste.

Det startede med et par mus

Det har været en dag, hvor der på en eller anden måde både er sket en hel masse og egentlig ikke særlig meget.

Det startede med, at jeg lavede nogle mus. En god bid af dagen har jeg nemlig haft alenetid. Den gik på Frederiksberg Bibliotek sammen med seje svigerinde Pernille. Vi var i den grad til filte-workshop, og vi hyggede os og lagde store planer for vores fælles fremtid i filtbranchen. We'll see...

Eftermiddagen gik med lidt tiltrængt frokost i Valby og så kommer vi til sagen: En hurtig sniger i Søstrene Grene. Jeg har nævnt det før, - jeg elsker julen. Og mens andre lige nu tager dybe indåndinger og er ved at nå brækstadiet over, at julen efterhånden kommer i oktober, tæller jeg, i hvert fald fra nu, lige så stille ned. Til adventskransen skal laves, til julepynten skal op og kalenderlyset tændes. Til december måneds arrangementer her og der og, i særdeleshed efter vi har et institutionsbarn hjemme hos os, ALLEVEGNE. Og til juleferie. Og til jul. Og til at opleve at My oplever det hele helt forfra. Heldige lille æbleskive.

Jeg har det sådan, at Søstrene Grene er et forfærdeligt og et fantastisk sted.
Forfærdeligt fordi: Hvor kan man pludselig synes, at en hel masse skrammel er fint og uundværligt, og så fordi ...hvem har egentlig lavet det, og hvor gamle er de...eller hvor unge?
Fantastisk fordi man kan få en masse inspirerende dimser, bånd, lys, dåser, glas ....og det er billigt!
Det er et dilemma, hvis man først kommer i det global-socialbevidste hjørne.
Nonetheless kom der lidt i kurven, og det kunne være blevet meget værre, hvis ikke jeg havde taget mig lidt sammen. Så må jeg lige tygge lidt på, hvordan, i hvilken kombination og hvor, det skal tages i brug.

Og med hensyn til de der mus. Jeg må konstatere, at en filt-workshop does not a filt-artist make. Så jeg må lige overveje, om de har gjort sig fortjent til at indfinde sig her på bloggen...