Brombasse og Brombassemor in spe

Tænk en gang. Min lille pige, har fået plads i en børnehave, og skal starte om en måneds tid. Det er på ingen måde til at fatte, selvom jeg nu sidder med en ny lille baby i armene. Men den anden lille, hun er blevet stor. Og hun stiller spørgsmål, som jeg har svært ved at besvare, hun tager selv sit tøj på, næsten helt selv og næsten helt rigtigt, og hun hjælper til med at lægge vasketøj sammen og på plads. Også næsten helt rigtigt, og så moderen kun får en anelse ticks over, at folder og rækker ikke bliver helt så snorlige, som min autist-lignende ordenssans ville foretrække. (Sjovt nok særdeles selektiv autistisk ordenssans som kun gælder puslebord og køkkenskuffer og skabe...why?)

Nå, og nu starter så en ny epoke i hendes lille liv. Nu skal hun gå på stue med Brombasserne, Mariehønsene eller Sommerfuglene, det ved vi ikke endnu, og der skal smøres madpakke og gås (hæ) til forældremøder. Vi har været helt vildt heldige, og fået plads i den ønskede børnehave, og vi glæder os og er lidt spændte på, hvordan det hele skal gå, for My er en rigtig lille tryghedsnarkoman.

Det er altså en mærkelig blanding af lettelse og glæde over den gode institutionsplads, nostalgiske niv i maven over den dejlige og trygge dagpleje, som vi nu skal sige farvel til...og så lige et lille prik i hjertet over, hvor mange tårer der mon skal løbe. Hos My...og hos mig (godt man kan skyde skylden på hormonerne).