torsdag den 29. april 2010

Ting tager tid, især på Store Hvededag...

Og vi er i gang med at istandsætte Mys værelse, inden vi bliver én mere i familien om et par måneder. Der kommer billeder senere, men de ligger på mandens kamera, og det vil ikke rigtig enes med min computer...så.

Noget af det gode ved at have sin egen have er, at man kan følge årstiderne på tæt hold. Det bliver man glad i låget af, blandt andet fordi meget af det, der er med til at markere en årstid i haven, er pænt og desuden kan spises. Og i dag kunne jeg så høste de første rabarber og det blev til både is, kompot og sirup, som skal nyyyydes med hyggeligt selskab og forhåbentlig en stribe sol i morgen.

Helt ulig alle andre mødre (aheeem) er mine ambitioner om at være hausfrau, der holder traditioner i hævd, ikke blevet mindre, efter jeg er blevet mor. Så idag blev også dagen, hvor jeg bagte hveder for første gang. Heldigvis var jeg godt i gang med bagningen, da jeg opdagede, at det er en større og særdeles tidskrævende operation at fremstille sølle seks firkantede risteboller, men eftersom jeg var i gang... Så måtte man jo lave tyrkisk dampbad til dem og for-, under-, over- og efterhæve dem og bage dem en syv-otte gange som påkrævet.  Og gudskelov lykkedes det vist nogenlunde. Hjemmets største madkritiker kunne i hvert fald lide dem og spiste dem, selvom hun vidste, at der vankede is bagefter.
Lidt foreløbige billeder af kreationerne her..så vil jeg prøve at huske at indfange rabarberanretningen i morgen, inden der sættes gafler, skeer og tænder i dem.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at skrive en kommentar!

Related Posts with Thumbnails